Hvor godt kender man egentlig de mennesker, som man elsker allermest? Det spørgsmål stiller January sig selv til sin fars begravelse, hvor hun møder hans hjerteknuste elskerinde. January, som ellers altid har troet på evig kærlighed og i hendes arbejdsliv er forfatter til flere “lykkelig til deres dages ende”-historier, da hendes forældre har været en inspiration og stået sammen i tykt og tyndt gennem flere sygdomsforløb. Har hele hendes barndom bare været en løgn?
Til begravelsen får January nøglerne til hendes fars strandhus, her tager hun ud for at skrive den bog hendes forlag presser hende til at skrive. Men skriveblokaden har aldrig ramt hende hårdere. Indtil hun møder August Everett – en fellow forfatter. Men helt modsat hende skriver han dark dark fiction, og han tror ikke på lykkelig til deres dages ende – tværtimod. De to knuste forfattere indgår et væddemål; de skal skrive en bog i den andes genre. Sjovt ik? Jeg synes selve plottet er fedt, men helt ærligt, så fangede den mig aldrig. Jeg fik ikke en relation til nogle af relationerne. Synes ikk nogle af dem var cute, jeg synes ikke deres lille love-hate start var cute. Derfor blev jeg ikke berørt af den ene fortælling efter den anden… og den skifter meget i tid, sted, tanker, handlinger og let / møøørk læsning. Sådan så hører vi pludselig om en selvmordskult?
Den prøvede at være mange ting på en gang, og det gjorde at den ikke var noget for mig. 🌀🌀 2 stempler bliver det til. Synes der er mange bedre rom-coms end den her.
Knus Fie 🌻
