Det er en ganske almindelig regnfuld dag i New York. Theo er med hans mor på museum, egentlig for at slå noget tid ihjel, inden de skal til møde på hans skole. Alt er normalt, og så alligevel ikke. Lige pludselig bliver alt sort. En bombe er sprunget og Theos liv ændrer sig for altid.
I de næste 800 sider bevæger Theo sig fra New York til Las Vegas og til Amsterdam, finder sin far, får et bemærkelsesværdigt forhold til et maleri og møder utrolige mennesker, der har stor indflydelse på hans liv – både på godt og ondt.
The Goldfinch er lang. Jeg synes, at den var lidt for lang og jeg skulle tage mig sammen for at komme igennem de sidste 200 sider😮💨. Min opsummering er kun en lille brøkdel af, hvad der ellers sker. Donna Tartt er meget detaljeret i sine beskrivelse og meget lidt fantasi er overladt til læseren. Dog er hun en fantastisk forfatter og jeg blev grebet med det samme. Desværre gik jeg bare lidt død i det i længden og til sidst….
Jeg er splittet mellem 3 og 4 stempler, men på grund af, at det var en tung læseoplevelse til sidst, så ender jeg altså på 3 stempler 🌀🌀🌀. Jeg skal dog uden tvivl læse Tartts anden roman, The Secret History, som jeg har hørt skulle være amazing!
Kh Kami🪩
