Det skulle tage mig to år at komme i gang med 2’eren i Solvej Balles (kommende) syv værker. Egentlig underligt, når jeg var så vild med den første. Anden skuffede på ingen måde, kan jeg allerede afsløre 🤭
Tara er stadig fanget i den 18. november. Dagene går i loop, og hun rammer et år, og til sidst to år, uden at hun rykker sig frem i datoer. I forrige bog bliver hun rådgivet af sin mand, Thomas, til at jagte alene — drevet af hendes sans for detaljer. Hele første bog handlede meget om en slags konstatering, og at den 18. november skete om og om igen. Her i anden bog, “sker” der langt mere. Tara bevæger sig langt mere rundt og gør ved. Det er jeg glad for, for jeg var en smule bange for, hvordan alle de her bøger skulle fortsætte…
Tara begynder desperat at jagte skifte, og hun begynder at søge efter årstider. Hun rejser efter kulde og vinter, hun rejser efter forår, og hun rejser efter sommer, og igen tilbage til efteråret. Hun søger svar efter, hvad der kan blive hos hende over natten, og hvad der ikke kan. Hun fejrer jul med sin familie i Bruxelles, og er desperat efter at have rester fra julemiddagen, at hun må sove med det under puden. Hun tør ikke satse på andet ❤️🩹
Tara dokumenter det hele i “årstidsbogen”, som hun skriver i. Skriften og teksten bliver der over natten. Jeg søger stadig efter, hvad romanerne nok egentlig handler om. Men jeg tager med mig, fra hver bog, at jeg må være mere opmærksom på, hvad der er omkring mig, på mine medmennesker, den verden jeg færdes i.
Jeg glæder mig til at læse den tredje i rækken — særligt med den afslutning (!!!) bogen gav.
4 ud af 5 stempler 🌀🌀🌀🌀
Kh Manda 🐬
