Okay, den her bog tog lidt røven på mig. Jeg startede lidt med samme forudindtagelse, som Sofie selv skriver i sin bog; “Gad vide, om det er kedeligt at læse en hel bog, som består af en komiker, der spørger hundredvis af mennesker, om stemmen i hendes hoved har ret, når den siger, at hun ikke fortjener kærlighed og sex.”
Til det må jeg bare sige nej, @sofiehagendk , det er ikke kedeligt. Det er faktisk det stik modsatte 🫶🏼
Bogen handler åbenlyst om Sofie Hagens ikke-eksisterende sexliv. Hun har ikke haft sex i 3255 dage og hun beslutter sig for at undersøge hvorfor. Hun snakker med sexarbejdere, eksperter, pornostjerner, flirtologer og et hav af andre interessante mennesker for at finde frem til, hvad sex egentlig er, og hvorfor det kan være så skræmmende, at man ender med at være ufrivilligt cølibatær i næsten et årti.
Kapitlet om traumer satte sig virkelig i mig og jeg sad med en kæmpe wtf-følelse gennem alle siderne. Interviewet med trans-forfatteren Juno Roche i kapitlet om køn var et af de bedste interviews jeg har læst i laaaang tid.
For nærmest første gang fik jeg en helt ustyrlig trang til at have bogens forfatter (Sofie) siddende ved min side mens jeg læste. Jeg havde lyst til at spørge yderligere ind, til at diskutere og snakke om de ting hun finder frem til og jeg var cirka fem minutter fra at skrive hende en mail for at få svar på alt det, bogen fik mig til at reflektere og undre mig over.
Det er den mest usexede bog om sex nogensinde, men den fortjener fire gigantiske stempler 🌀🌀🌀🌀.
Kh Jul ✨


