Anton Hofmiller, en østrigsk soldat i 1914, bliver en dag inviteret til fest hos den rigeste familie i den by han er udstationeret i. Til festen byder han værtens datter, Edith Kekesfalva, op til dans, men uden at have opdaget, at hun er lam i benene og derfor ude af stand til at danse. Edith bryder sammen i gråd og Hofmiller flygter fra festen, både flov og skamfuld.
Den næste dag sender Hofmiller en buket blomster som undskyldning til den stakkels pige. Hun modtager lykkeligt hans undskyldning og inviterer ham til te. Af ren medlidenhed takker Hofmiller ja til invitationen uvidende om, hvilken konsekvenser det får for hans liv og resten af familien Kekesfalva.
Hofmillers medlidenhed for Edith udvikler sig nemlig til et fængsel – både fysisk og følelsesmæssigt. Selvom det bringer få stunder at lykke med sig, mest på Edith og hendes families vegne, så bliver det på lang sigt Hofmillers indre forlis.
Beware of Pity er en virkelig god bog. Zweig er en fantastisk forfatter og satte enormt mange tanker i gang hos mig. For er medlidenhed en byrde eller velsignelse? Og gør medlidenheden for Edith Hofmiller till en helt eller kujon? Alle karaktererne er spot on (især Edith er noget for sig😅), plottet havde en fint flow og jeg synes at Zweig formåede at gribe mange psykologiske emner an på en super interessant måde.
Det eneste lille minus jeg havde var, at det hele var lidt forudsigeligt. Det gjorde ikke meget ved læseoplevelsen og Zweig scorede alligevel mange point på andre fronter. Beware of Pity får fire stempler herfra 🌀🌀🌀🌀.
Kh Kami🪩
